Har I mange overlap mellem arbejdet i jeres arbejdsmiljøudvalg og samarbejdsudvalg, eller falder opgaver af og til mellem to stole? Har I overvejet, om I skulle lægge udvalgene sammen, men stadig uafklaret og i tvivl om, hvordan man gør?
Nu lancerer Samarbejdssekretariatet to nye materialer, der vejleder og inspirerer til, hvordan man indgår en ”Virksomhedsaftale”. Materialerne er opdateret i overensstemmelse med Arbejdstilsynets nye bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde.
Vi afholder derfor et webinar den 19. marts kl. 13.00, hvor vi vil præsentere materialerne, og der vil mulighed for at stille spørgsmål. I vil blive klædt på med fordele og ulemper ved en sammenlægning, gode råd i forhold til processen og ikke mindst kravene i forhold til indhold i en virksomhedsaftale.
På webinaret får du altså:
– Lanceret vores nye vejledning og inspirationsmateriale om sammenlægning af samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg.
– Præsenteret fordele og ulemper ved sammenlagt struktur samt gode råd til processen.
– Gennemgået kravene til en virksomhedsaftale fra A til Z.
– Mulighed for at stille spørgsmål til vores konsulenter og eksperter på området, Magnus Bryde og Anders Munch Hansen.